Opbygning af uddannelse
En kiropraktor er en længerevarende videregående uddannelse der tages på universitetet, den består af en bachelor del på 3 år, hvor man studerer sammen med de medicinstuderende, om at lære om det raske menneske anatomi, fysiologi, biokemi o.l. Derudover ligger der et kiropraktor spor udover medicin sporet, hvor kiropraktorstuderende lærer om tilgang til behandling af en patient, med teknik og udredning.
På kandidaten, som tager 2 år, bliver de kiropraktorstuderende delt op, så de studerer uden medicinstuderende og får undervisning fra speciallæger indenfor blandt andet, almen medicin, ortopædi, reumatologi, neurologi samt røntgen og MR. En kiropraktor studerende lærer at tage røntgenbilleder og beskrive disse, samt læse og beskrive MR-skanninger og bruger oftest røntgen i klinikken.
Efter 5 års uddannelse, er man uddannet og autoriseret kiropraktor, men har ikke ret til selvstændigt virke endnu. Der skal den færdig uddannet kiropraktor have et år i turnus, hvor ligesom lægerne, skal følge en erfaren behandler og have sine egne patienter, få supervisering med disse patienter, for at kunne vise at de har lært alt det de skal kunne. Der er udarbejdet en protokol som skal følges og bestås for at have klaret sin turnus periode, som derefter vil give anledning til at kunne arbejde selvstændigt og ville kunne starte eget virke.
Hvad kan en kiropraktor kontra andre sundhedsfaglige personale
En kiropraktor fokuserer på hele indiviet og dennes krop, som flere andre sundhesfaglige behandlere også gør. Det en kiropraktor er ekstra god til, er at få dannet sig et overblik over patient og dennes sygdomshistorik og hvilke andre behandlere der eventuelt skal med ind over, somme tider fungerer en kiropraktor som en torvholder i visse forløb. Hvornår der ikke skal behandles og hvornår der skal sendes videre til udredning, blandt andet MR-skanning, CT-skanning, henvisning til Ortopæd, Reumatolog og ligende. Kiropraktoren kan også tage en dialog med egen læge, hvis der er behov for udskrivelse af en speciel slags medicin, der vil hjælpe i det pågældende forløb eller få snakket om en mulig henvisning til en smerteklinik hvis dette vurderes nødvendigt. Kiropraktoren kan også vurderer at der skal laves et forløb sideløbende med kiropraktor forløbet, med blandt andet en fysioterapeut, for at højne behandlingen for patienten og få et bedre fælles resultat for patienten.
Ved start af konsultationen bliver der optaget en sygehistorie fra patienten, som vil give anledning til vurdering af en arbejdsdiagnose, denne arbejdsdiagnose vil, hvis der ikke er grund eller mistanke om, at patienten skal sendes videre til anden udredning, være det kiropraktoren tager udgangspunkt i, når behandlingsforløbet starter. I løbet af behandlingsforløbet kan der komme nye symptomer frem, som ikke var så tydelige for patienten tidligere, disse symptomer kan medvirke til at arbejdsdiagnosen ændres og et nyt fokus, enten bredere eller smallere, vil blive det nye mål.
I løbet af behandlingsforløbet vil kiropraktoren oftest bruge behandling af muskler og sener, også kaldet bløddelsbehandling, led behandling, også kaldt manipulation, give øvelser og instruere patienten i disse, snakke om hvad patienten skal undgå og hvad der ville være ekstra godt for patienten at være opmærksom på i løbet af dagligdagen. Der vil blive snakket om arbejdsstillinger og vurderet hvad der ville være godt og dårligt at gøre på arbejdet, snakket og diskuteret om træningsforløb og evt, pause i kortere tid med visse træningsformer. Derudover snakkes der om hvordan disse smerter og symptomer patienten oplever, påvirker patienten og hvilket mindset der ville være godt at have, i løbet af behandlingsforløbet, samt hvilke forventninger patienten har til forløbet og hvilke resultater patienten har til behandlingen.
Så kiropraktoren har en bred vifte af færdigheder og kompetencer for at hjælpe patienten med at få det bedre og komme hele vejen rundt om individet, med en holistisk tilgang.