Tværfiber Massage
Tværfiber massage er en behandlingsform, som både kan udøves af behandleren, men også især af patienten, efter en kort vejledning af hvilke muskler der skal fokuseres på og i hvilken retning disse løber.
Tværfiber massage bruges til meget spændt muskulatur, ofte i nærheden af musklens senetilhæftning til en knogle struktur. Man finder den spændte muskel og finder ud af hvilken orientering muskelfibrene løber. Dernæst tager man sine fingre, evt 2. og 3. fingre, spænder dem op, for at støtte hinanden og kører hen over muskel stykket, med en kortere afstand. Dette får irriteret og herefter løsnet op i muskulaturen, som normal tryk af muskulaturen ikke altid gør. Det er meget individuelt hvor længe og hvor kraftigt der skal behandles. Både af behandleren og til øvelse/selv behandling derhjemme, alt dette bliver man instrueret i, på klinikken.
MET
MET står for Muskel Energi Teknik, som bruges i situationer hvor patienten er meget låst i muskulaturen, så de slet ikke kan rotere deres hoved mod venstre side eller at patienten har svært ved at få deres ben til at blive strukket helt ud, grundet overaktivitet af muskulaturen.
I disse tilfælde siger teorien, at man ved hjælp af Muskel Energi Teknik, kan skabe et lille vindue af tid, ofte kun 2-4 sekunder, hvor man får den meget overaktive muskel til at give “slip” eller blive inaktiv, så behandleren kan strække musklen i den retning, man ikke kunne før.
Denne metode gentages 4-8x i den pågældende muskulatur, i den samme retning, for at få strukket muskulaturen i den ønskede retning, men gøres i små ryk, da man ellers vil overstrække muskulaturen (og senetilhæftningen) for meget, så muskulaturen vil spænde endnu mere op.
Dry needling
Dry needling er behandling med nåle, der er lige så tynde som akupunkturnåle, de er dog længere end normale akupunkturnåle. Dry needling bliver brugt når normal bløddelsbehandling ikke rækker – det kan være at patienten ikke kan slappe nok af, så det gør for ondt at give massage og/eller triggerpunktsbehandling eller at patienten har så mange spændinger i muskulaturen at det bare ikke er muligt at komme igennem.
Ved Dry needling stikker man nålen ind i midten/kernen af en spændt muskel, for at få denne til at give slip, derved rammer man musklens “triggerpunkt”, som oftest vil få musklen til at give slip i større eller mindre grad. Der bruges oftest 1-2 nåle til en muskel, som bliver bevæget kontrolleret af behandleren, inde i musklen, dette oftest i 30-60 sekunder ud fra problematikken.
T-Tool
T-Tool er et redskab, til at behandle muskler, sener og ligamenter.
Det er i kategorien “IASTM” – som står for “Instrument Assisted Soft Tissue Mobilization” oversat til dansk – instrument assisteret bløddels vævs mobilisering.
Jeg bruger ofte T-tool instrumentet til Løberknæ og springfingre da jeg har erfaret, at det giver god effekt og resultat. Derudover er det et værktøj til at de små muskler og sener i foden og hånden især, da den pga dens specielle form, kan nå ind i mange forskellige kroge.
Trigger Punkt
Trigger Punkter (Trigger point eller forkortet TrP) er et punkt i en muskel, hvor der er en større infiltrering af muskelfibre, der gør at muskel punktet bliver mere irriteret og følsomt, dette kan gøre at hele musklen bliver øm og træt, da musklens bevægelses bliver indskrænket og musklen derfor skal yde mere energi for at udføre dens normale funktion. Triggerpunkter kan også “trigge” en smerte, et andet sted i kroppen, dette kan også kaldes en “refereret smerte”. Blandt andet kan en hovedpine, der stråler “ind i” øjet eller rundt om øret og ind i tindingen, stamme fra din skulder nakke muskulatur, Musculus Trapezius, da denne har nogle kendte Triggerpunkter, der fører op på siden af hovedet, rundt om øret og ind i tindingen og/eller “ind i” øjet.
Så ved hjælp af viden om hvor trigger punkterne giver refereret smerte til, kan man hurtigere finde de muskler som reelt giver ens smertesymptomer og derved nemmere løsne op for problematikken patienten kommer ind med.
Activator
Activator er et lille instrument, som bruges til led behandling. Den kan erstatte en manipulationsbehandling (led knæks behandling), hvis for eksempel man har en gravid kvinde, evt med samtidig bækkenløsning, på sin briks, som har meget ondt i bækkenleddene og/eller kønsbenet. Den kan indstilles så det bliver en blidere behandling af leddet, i dette eksempel bækkenet, så den gravide kvinde kan holde behandlingen ud og ikke får kraftige smerter efter behandlingen. Derudover kan Activatoren bruges til de mennesker der er bange for en nakke manipulation (ledbehandling af nakken) eller den bruges på babyer, da de kan være så grådlabile eller spænder op i kroppen, at det ikke er til at lave normal blid manipulation af dem.